hearthandsoul

Hjem  /  hearthandsoul

heart hand soul er et koncept og en webbutik, der formidler bæredygtige og etisk producerede produkter. Slow fashion – slow designs – slow cosmetics er andre alternativer til fast fashion og masseproducerede produkter, der kan indeholde skadelige kemikalier og stoffer, der arbejdsvilkårene ofte ikke er kendt, og der produkterne ofte ikke er lavet for at vare længe. Den globale modeindustri er en af verdens mest forurenende industrier.

Det var efter lang tid med bekymring for miljøet, samfundsudviklingen, uroen for al uretfærdighed og om hvilke samfund vores børn skulle vokse op i, hvorved jeg følte, at jeg måtte gøre noget. Verden er blevet meget mindre med medier i alle varianter, og vi er blevet vidne til så meget, at vi ikke kan sidde på hænderne længere uden at gøre noget. Vi er vidne til, at profit kommer først i alle dele af samfundet, i store dele af verden, før sundhed, før miljøet, før etik og gode arbejdsvilkår og før fagets stolthed. Og så voksede heart hand soul frem, og blev min og min families måde at forsøge at gøre en lille forskel på.

For jeg tror at det er os som forbrugere som må være med at ændre denne udviklingen, ved at vælge produkter som er gode ”hele vejen rundt”, produkter der er gode for vores helbred, miljøet, og for dem der fremstiller produkterne. Vi ønsker ikke billige, masseproducerede produkter længere, som andre eller miljøet har måttet betale prisen for at vi kan få det billigst mulig. Vi ønsker det skal være en fair pris!

heart hand soul er ingen stor business, og bliver drevet på en ”not for profit” basis. All profit bliver brugt til at købe nye produkter, der er bæredygtige og som kan forbedre levevilkårene for de som laver produkterne. Vi tror ikke på store institutioner og organisationer længere, som ofte bare bliver til pengemaskiner. Vi tror på små bedrifter og enkeltmennesker, som ønsker at gøre en forskel, som gør en forskel for sine ansatte, og med passion for godt håndværk.

At ændre sit leveset sker ikke over natten, det er gerne en udvikling som vil kræve noget tid, og jo mere man har, jo mere omfattende bliver processen. Min familie og jeg er taget ud på denne rejse sammen, og i den proces har vi fundet nogle gode produkter som passer godt til at gøre vores familie-hverdag ”grønnere” og mere ”retfærdig”.  Nogle af disse brands er vi glade for at kunne dele med dig i heart hand soul

Dette er små mærker og brands som har vært der i mange år, og som ikke har givet op, men været med til at bane vejen for etik og bæredygtighed, og den øgende miljøbevidsthed vi ser i dag. Vi ønsker ikke at disse skal forsvinde og drukne blandt de store som snart vil kaste sig over trenden, og tage over for at tjene mest muligt penge på det andre har arbejdet for i mange år.

Det er disse miljøbevidste og etisk bevidste små mærker som vi ønsker at støtte op om, for det er så vigtig at de ikke forsvinder da de er en modvægt til fast fashion og alle problemerne som det fører med sig. Vi har udvalgt brugervenlige produkter som gør personlig pleje, køkken, bad, hjem og fritid ”grønnere” og mere ”etisk”. Plastikflasker og plastikaffald bliver kraftig reduceret ved at købe produkter vi har behov for i hverdagen, uden plastik.

Min familie og jeg har startet med os selv, og vi ønsker fortsat stadig at blive bedre. Men vi mærker at det gør noget positivt for os som enkeltmennesker og familie, og forhåbentligt gør det noget positivt for naturen og andre mennesker også. Det er så hyggeligt at få vide at det man solgte for i år, blev en årsløn for nogen der virkelig trængte til det.

Nærheden til naturen og vores medmennesker er det mest dyrebare vi har, og det skal vi ta vare på med stor respekt, for her ligger vores folkesjæl. For hvis vi som mennesker, som er en del af naturen, mister naturen og mister vores medmennesker, så mister vi os selv. Hvis vi tager os selv ud af denne sammenhæng, så mister vi vores sjæl.

Han siger det så godt Agnar Thulesen i tidsskriftet ”Permakultur”:
Lykkefølelse er mere nuanceret, der er røster fremme der mener, at vi mangler en fornemmelse af solidaritet, givervilje og venlighed med hinanden kloden rundt, for vi har en rund og universal sjæl, der først får fred, når vi tager ordentlig vare på himmel, natur, dyr og mennesker på hele jorden.

Fairtrade og handel er vigtig for os. For jeg tror ikke på velgørenhed og velgørenhedsorganisationer længere, som bare giver pengehjælp. Bliver ikke det bare for at bedre vores samvittighed, når vi ved at store dele af pengene ikke kommer frem til de som virkelig har behov for dem? Pengehjælp eller mere mad og medicin, kan være rigtig at give ved større katastrofer og som øjeblikkelig hjælp ved hungersnød.

Jeg tror på ligeværd og respekt, på altruisme og næstekærlighed. Vi er på lige plan, med evner og muligheder som vi kan dele med hinanden. Giver man almisser og velgørenhed, så er man ikke på samme plan længere, og det bliver som om ”storebror” hjælper ”lillebror”.  Den ene kan komme til at føle sig mindre værd end den anden, og det er ikke nogen god hjælp. Skaber man arbejdspladser og giver mennesker mulighed til arbejde og til at klare sig selv, er man på lige plan.

Jeg tror på ansvar og det at tage ansvar. Jeg tror på at rette op på det som er gået galt. Jeg tror at alle har et ansvar for at gøre det man selv kan gøre for at vores natur og for at vores medmennesker ikke skal lide. Jeg tror at i-landene har et ansvar, for at rette op på det som er frataget u-landene. Jeg tror at du og jeg har et ansvar for at gøre det vi kan gøre!

Angaangag Lybetta, lederen for eskimonationen i Grønland, talte i august 2000, til andre nationers ledere. Hans budskab var: ”In the north, we feel every day what you do down here. In the north the ice is melting. What will it take to melt the ice in the human heart?

Jane Goodall, en af verdens ledende miljøforkæmpere, har følt sig kritiseret fordi hun har vist medfølelse og empati når hun har lavet sine studier af dyr og natur. Hun har været fast i sin tro på at bruge sit hjerte så vel som sit hoved. Hun kan fortælle at generelt i videnskaben har budskabet vært meget tydelig; det er ok at lade sig blive dikteret af hovedet og det intellektuelle, og at give det en stemme, men at bruge medfølelse og ytre budskaber fra hjertet bliver ofte ikke givet en stemme.

Marc Bekoff, professor i biologi, har også sammen med Jane Goodall talt for i 2000, for en mere medfølende videnskabelig holdning. Hans drøm er; ”A time when scientists and non-scientist alike would work toward the same goal – creating a world in which people respect and live in harmony with the natural world, leaving lighter footsteps as they move through life. A world where the desperation of poverty and hunger is thing of the past, and there is equitable distribution of those things necessary for a good life. Above all, a world in which we humans live in peace with each other, with animals, and with nature.

Det er kommet mange røster til de senere år, som har sluttet sig til at vi må begynde at tale og agere ud fra vores hjerter. Det har vært rettet til verdens ledere, til forretningsvirksomheder, til finansverden, til videnskabsverden, til sociale medier og til folk flest. Jeg tror det har kommet en ny tid og en ny måde at se videnskab og verden på. Det bliver ikke længere set på som en svaghed at tale og agere ud i fra sit hjerte, men som en styrke. For det har ”kostet” for alle de mennesker som har gået imod ”strømmen”, og holdt fast i sit hjerte og sine overbevisninger. Nu er det tid til at lade det at tale og agere ud fra sit hjerte blive det normale.

Vi i heart hand soul ønsker at vores håndlavede varer kan skabe en drøm, en drøm hvor design, æstetik, økologi og retfærdighed betyder noget for mennesker. Vi ønsker at sælge varer med en indre værdi, med en historie, som industriel fremstilling ikke kan skabe. Vi vil ikke bare sælge så meget som muligt. Hos heart hand soul ønsker vi at vedligeholde en drøm om en verden i balance med sig selv. En verden, hvor det vi køber, smykker og beklæder os med, skaber glæde og harmoni hele vejen rundt.

Hilsen Iværksætter hearthandsoul

 

 

 

 

 

 

 

X